|
Tegner vi et kort over solsystemet i målestoksforholdet 1 til 20.000.000.000, så bliver solen så stor som en appelsin (7 cm). Jorden vil da være 7½ m. fra appelsinen – og mindre end hovedet på en knappenål.
Clostridium-bakterier udskiller et stof, der er så giftigt, at der ikke engang skal 1 gram til for at forgifte hele jordens befolkning.
I en ægyptisk papyrus fra cirka 1850 f. Kr. findes verdens første opskrift på prævention. Det var en salve som kvinderne skulle smøre sig med, og som bestod af honning, soda og krokodille-ekskrementer. Den har sikkert virket. Den må have holdt mændene langt væk…
Af alt planteliv på jorden findes de cirka 85 procent under havets overflade og kun 15 procent på landjorden.
Verdens mest eksotiske – og dyreste – kaffe må vist være kopi lu-wak fra Sumatra i Indonesien. Kaffebønnerne har nemlig været en tur gennem tarmsystemet på palme-civeten, et lille katteagtigt dyr. Prisen ligger på omkring 3000 kr. pr. kg.
Et lysår er den afstand, lyset tilbagelægger i løbet af et år. Da lysets hastighed er 299.792 km. i sekundet, bliver et lysår til 9.461.000.000.000 km.
Nogle blæksprutte-arter kan svømme så hurtigt, at de skyder op af vandet og svæver 10-15 meter hen over vandoverfladen før de dumper ned igen.
En af verdens største kunstnere, Pablo Picasso, skulle slet ikke have levet. Jordemoderen troede han var dødfødt, lagde barnet på at bord og gik fra ham. Men hans onkel, der røg store cigarer, bragte ham ind i livet med en røgsky ned i de små lunger.
Verdens største og tungeste fly, det russiske Antonov An-225, er så stærkt, at det ville kunne lette med en tom Boeing 747 på ryggen.
Hvis man tænker sig et reb lagt stramt om jorden ved ækvator og dernæst forlænger rebet med kun 1 m, vil man kunne løfte rebet cirka 16 cm hele vejen rundt om kloden. Så meget øges radius i selv nok så stor en cirkel, når cirklens omkreds øges med 1 meter.
En af verdens første computere bestod af 18.000 radio-rør og fyldte det meste af en gymnastiksal. Den stod i Pennsylvania, USA, og hver gang den blev tændt, oplevede byens borgere, at lyset i deres stuer blev svagere. En maskine, der kan det samme som denne kolos, kan i dag bygges ind i et armbåndsur.
Hvis man har et leksikon i femten bind og stiller dem i alle tænkelige kombinationer – altså absolut ikke i nummerorden – og hvis man flytter et bind i minuttet, så vil det tage 2.487.996 år, før man er færdig med kombinationerne.
Alle mælkevejens cirka 100 milliarder stjerner befinder sig i en skiveformet spiral med en udstrækning på cirka 100.000 lysår. Afstanden til den nærmeste stjerne er 4,3 lysår.
Cirka 8 procent af kroppens vægt udgøres af blod. Så den medicinske ”standardmand” på 70 kg har altså 5,6 liter blod løbende rundt i sine årer.
Et palindrom er en sætning, der kan læses både forfra og bagfra. Den kendteste er: ”En af dem der red med fane”. Verdens længste palindrom er en hel novelle, skrevet af en fransk forfatter.
Hvert år dannes der 65.000 km ² ny ørken – i Sahel, i det nordvestlige Indien, i det nordvestlige Brasilien og i det nordligste Kina. Det svarer til cirka 1½ gang Danmarks størrelse.
Afstanden til Andromeda-galaksen – den nærmeste nabo til vores mælkevej – er godt 2 millioner lysår. Det svarer til næsten 20 trillioner km.
I menneskets krop er der ikke nær så mange hvide blodlegemer som røde, men alligevel vil der til enhver tid være omkring 50 milliarder af dem i blodbanerne, og mindste lige så mange vil opholde sig ude i vævet.
Verdens hurtigste og højest-flyvende fly – det amerikanske Lockheed SR-71 – satte sine officielle rekorder midt i 1970’erne: Fart 3520 km/t og højde 26,2 km. Rekorderne står stadig.
Sandsynligheden for at slå fem seksere i yatzy i et kast er kun 1:7776=0.013 procent.
I Danmark sker der et indbrud i private hjem cirka hver tolvte minut, døgnet rundt. Det bliver til cirka 40.000 indbrud pr. år.
Hvert sekund modtager hver cm² af jorden 60 milliarder neutrinoer fra solen. Det er en slags fantomagtige elementarpartikler, som muligvis slet ingen masse har, og som passerer lige lukt igennem jorden.
Billygoat-blommen i Australien er den frugt der indeholder allermest C-vitamin. Den specielle blomme, der er blevet spist af de indfødte i Australien i tusindvis af år, indeholder 100 gange mere C-vitamin end en appelsin.
Solen er en kæmpemæssig glohed kugle af luftarter. Temperaturen i kuglens centrum er 15 millioner grader. På overfladen er der ”kun” 5800 grader.
Forfatteren Mark Twain har udtalt: ”en statistiker er en person, som med fødderne i et isskab og hovedet i en bageovn kan udtale: gennemsnitlig befinder jeg mig meget godt”.
Den største forskel mellem ebbe og flod indtræffer i Fundy Bay mellem Nova Scotia i Canada og Maine i USA. Her blev der den 29. januar 1979 målt en tidevands-forskel på 16,3 meter.
Silkesommerfugle-hannens lugtesans er utroligt fintmærkende. Den kan opfange duften af hunnerne i en koncentration på kun 0.000.000.000.000.000.1 gram pr. liter. Det svarer til, at man puttede 1 gram salt i et svømmebassin, der var 10 km på hver led og 10 km dybt og alligevel var i stand til at smage det.
Verdens største maleri er det amerikanske ”Slaget ved Gettysburg” fra 1883. Det blev malet af Paul Philippoteaux og seksten medhjælpere, der var to et halvt år om det. Maleriet er 125 m langt, 21 m højt og vejer over 8 tons.
Jupiters store røde plet er solsystemets største storm. Pletten antages at være enorme skyer, der drejer rundt i en spiral. Stormen har varet i mere end 375 år, og vores egen planet ville kunne opsluges af den. Så stor er den.
I vores hurtigste nerver farer impulsen af sted med en hastighed på over 400 km i timen, mens den i de langsomste spadserer ”derudad” med en hastighed på kun 1,8 km i timen.
Der findes steder i verden, hvor de store fugleedderkopper regnes for den største delikatesse. Man rister dem over en sagte ild og spiser dem så med stort velbehag.
Fly starter fra hangarskib ved hjælp af en katapult. Sammen med jetmotorer på fuld kraft giver det en acceleration fra 0 til langt over 200 km/t på to sekunder – så voldsom at piloterne mister bevidstheden et øjeblik.
Glas er ikke et fast stof. Det er faktisk en meget tyktflydende væske. På gamle ruder kan man se, at glasset er en smule tykkere forneden end foroven, og i gamle dage var det ikke ualmindeligt, at man vendte vinduesruderne med visse mellemrum, så glasset – uendelig langsomt – kunne flyde den anden vej.
Rekorden for dykning uden iltmaske er på 123 m – lodret ned i Middelhavet. Rekorden blev sat i 1993 af italieneren Umberto Pelizzari. Rekorden for kvinder har Angela Bandini: 107 meter.
De lys-partikler – fotoner – der dannes i solens centrum, er i gennemsnit næsten en halv million år om at bevæge sig de 700.000 km ud til solens overflade.
Det absolutte nulpunkt, minus 273,16°, er den laveste temperatur der kan eksistere. Ved nulpunktet står alle stoffers molekyler helt stille.
Selv om planeten Venus har omtrent samme størrelse som jorden, så har den udviklet sig væsentligt anderledes. På overfladen – under et tæt skydække – når temperaturen normalt op på 465°. Dette gør Venus til den varmeste planet i solsystemet.
Lyset er kun 8 minutter om at tilbagelægge de 150 millioner km fra solen til jorden. Det varer godt 4 timer at gennemløbe strækningen ud til planeten Neptun. Altså 30 gange så lang tid.
I USA findes der en del småbyer med meget særprægede navne – fx Accident (Ulykke) i Maryland, Burnt Corn (Brændt majs) i Alabama, Difficult (Vanskeligt) i Tennesee, Frostproof (Frostsikker) og Ninety-six (96) i South Carolina.
Diamanter er krystaller, der består af rent kulstof, som har været udsat for et enormt tryk. Intet andet materiale i verden er så hårdt som diamanter.
Det koldeste sted i solsystemet må antages at være Neptuns største måne – Triton – hvis overflade-temperatur er ÷271,6° - meget nær det absolutte nulpunkt.
En speciel bambus, Phyllostachys bambusoides, blomstrede i året 999 i Kina. Siden har den blomstret og sat frø hvert 120. år, og det er ligegyldigt hvor den bliver plantet.
Hvert minut strømmer der 128 millioner liter vand ud over kanten af Niagara Falls.
Hvis man fordobler en bils hastighed, bliver bremselængden ikke dobbelt så lang, men hele fire gange så lang.
Ispinden – og is i det hele taget – stammer fra Kina. Det var Marco Polo, der i 1300-tallet fik den lækre spise serveret ved det kinesiske hof. Han tog opskriften med hjem.
Eks-rygere, der længes efter den nikotin som de tidligere fik gennem cigaretter, kan i stedet spise auberginer. Blot 10 gram af grønsagen giver kroppen lige så meget nikotin, som hvis man opholdt sig tre timer i et røgfyldt lokale.
Et jordbær er i virkeligheden ikke noget bær. Det består af den opsvulmede bund af jordbærblomsten. Jordbærplantens rigtige frugter er alle de små brune korn, der sidder i overfladen af jordbærret, og det er i virkeligheden ganske små nødder.
Store passagerfly tumler ikke hjælpeløst mod jorden, hvis alle motorer sætter ud. Fx vil en MD-80 sagtens kunne glide til landing i København, hvis begge motorer svigter over Korsør.
Man regner med at isen over Skandinavien under den sidste istid var omkring 3 km tyk.
Det største komplette meteorit-krater på jorden er Barriger-krateret i Arizona. Nedslaget skete for 25.000 år siden, og 300 millioner tons klipper blev sprængt bort, da meteoritten – der antages at have været omkring 30 m i diameter – ramte.
Michael Prüfer har hastighedsrekorden i verdens hurtigste, ikke-motoriserede sportsgren, speed-skiing, der er en slags racerløb på ski. Med hastigheder på over 230 km/t er han i realiteten verdens hurtigste menneske.
En schæferhund har 220 millioner lugteceller i næsen. Det er 44 gange flere, end mennesker har. En hund kan registrere lugte, der er en million gange svagere, end mennesker kan.
Et sædvanligt spil kort med 52 blade kan blande på cirka 8x1067 forskellige måder – altså et 8-tal med 67 nuller efter.
Hovedet på en sædcelle er højst et par µm bredt – altså et par tusindedele millimeter. Sædcellens hale er til gengæld 30 gange længere.
I woodabe-stammen i Nigeria er det den omvendte verden. Her sørger kvinderne for at tjene til føden, mens mændene sminker sig og holder skønhedskonkurrencer – med kvinderne som dommere.
Fremtidens største passagerfly bliver i to etager – som hvis man forlængede puklen bag cockpittet på en Boeing 747 hele vejen ned til halen. Man kan nemlig ikke gøre flyet længere. Så vil de blive for store og uhåndterlige på jorden.
Knælere er insekter, der bruger deres meget lange forben til at gribe med. Hos mange knæler-arter æder hunnen sin partner efter parringen. Det giver hunnen et ekstra tilskud af energi, som hun har god brug for. Hos enkelte arter har det endda vist sig, at hannen er bedre til at parre sig, når hunnen har bidt hovedet af ham.
Hvis man i en forretning synes at det lyder fristende med et kontokøb, hvor renten kun er 1,5 procent om måneden, skal man lige tænke på at det bliver 19,6 procent om året.
De fjerneste kendte galakser er mere end 10 milliarder lysår borte. Det svarer til
94.600.000.000.000.000.000.000 km.
Tygning er en kompliceret proces, der kræver, at hele fire forskellige nerver arbejder sammen.
Hvis man lægger et riskorn på det første felt på et skakbræt, 2 på det næste, 4 på det tredje og således videre med fordoblinger på samtlige 64 felter, vil man ende med at have18 millioner billioner riskorn. Det svarer til 314 milliarder tons ris – eller 57 tons til hvert menneske på jorden.
Vulkanen Paracutin i Mexico begyndte i 1943 pludselig at udspy aske og rødglødende sten midt i en majsmark. Efter én dag var vulkanen 10 m høj, og efter en uge 168 m. I løbet af ni år og tolv dage voksede den til 412 m, hvorefter den faldt til ro. Den havde da udstødt 3,6 milliarder tons lava og aske.
Ringene omkring planeten Saturn er ikke faste. De består af massevis af store og små klippestykker, der kredser om planeten. Udstrækningen af ring-systemet er cirka 270.000 km.
Har man to massive terninger, der er nøjagtigt lige store, så er det faktisk muligt at lave et hul på skrå igennem den ene terning, fra hjørne til hjørne og trække den anden terning igennem hullet.
Bilens airbag, der redder menneskeliv ved frontale sammenstød, fyldes med 170 liter gas i løbet af 0,030 sekunder. Posen bliver pustet op i to omgange med en pause imellem på 0,015 sekunder, fordi trykbølgen ellers ville sprænge passagerernes trommehinder.
Mars kan gøres beboelig, hvis man først kan få varmet planeten cirka 60° op, indtil overfladen er omkring 0°. Dernæst skal atmosfærens 95 procent kuldioxid reduceres kraftigt ved hjælp af sollys – og efter 100.000 år kan man så flytte derop.
Tobaksrøg indeholder over 4000 forskellige kemiske stoffer i forskellige koncentrationer. Over 90 procent af røgen udgøres imidlertid af en halv snes gasarter.
Kong Henry den 1. af England (1068-1135) havde tilfældigvis en arm, der var 91,44 cm lang, og det har briter og amerikanere levet med lige siden. Henry vedtog nemlig, at en tredjedel af længden på hans arm skulle være måleenheden foot (fod), der igen skulle deles i 12 inches (tommer).
1 fod =30,48 cm
Hvis man kender en hemmelighed og fortæller den til tre andre – og hvis de tre hver især fortæller den til tre andre i løbet af et kvarter – og hvis disse igen fortæller den til tre andre i løbet af endnu et kvarter osv. – så vil der kun gå cirka fem timer, før hele jordens befolkning kender hemmeligheden.
Roy C. Sullivan fra Virginia, USA, også kaldet ”den menneskelige lynafleder”, er blevet ramt af lynet syv gange i sit liv uden at dø af det. Han døde i 1983 – af ulykkelig kærlighed.
Jordens hastighed i banen om solen er 30 km i sekundet. Det vil sige at vi farer rundt om solen med en fart af 108.000 km i timen. På ét år bevæger jorden sig 940 millioner km i sin bane om solen.
Som et forsøg skrev den franske forfatter Georges Perecs en roman – La disparaition – uden et eneste e. Dt r mgt vanskligt at gør på dansk.
|